top of page

BØGERNE

 

 

I 2015 blev tre af Davids skriverier udgivet. Hans debutroman 'Drengen, der aldrig kom hjem' udkom på forlaget Turbine den 27. marts. Senere på året udkom den som lydbog gennem Lindhart & Ringhof - han indlæste den selv. Han vandt en novellekonkurrence på forlaget Kandor, der udkom i en antologi ved navn 'Tågevals' Tågevals er navnet på hans novelle. Og i september udkom kortromanen 'En ørn fanger ikke fluer' der er femte bind i Kandors serie om forskellige forfatteres syn på Satan. Hans næste roman 'Det fjerde menneske' udkommer på Turbine i august 2016.

Læs om den kommende spændingsroman "Det fjerde menneske" nederst på siden.

Drengen, der aldrig kom hjem

ISBN-13-9788740602227

​

Den 20-årige Emil rejser til Paris for at blive skuespiller, men pludselig forsvinder han sporløst. Emils far rejser ned for at lede efter ham, men finder kun strittende ledetråde samt et usammenhængende manuskript, Emil har skrevet i løbet af de sidste måneder, før han forsvandt. Efter faderens død, tyve år efter Emils forsvinden, går mysterie og manuskript i arv til Emils lillebror, Elias. Elias, der er forfatter, finder en slags ´skattejagt´ - nogle spor i manus, som Emil har lagt ind særligt til ham efter samme system, som da de var små drenge. Nu bliver det således Elias´ opgave at udfylde historiens huller, skrive den sammen til et hele, og opklare dens slutning: Hvor er Emil? Og hvem var Emil?

 

Sider: 324

TÃ¥gevals

ISBN-13-9788791589287

​

Hvorfor slår mennesker ihjel? Er det af fortærende had? Af forvrænget kærlighed? Af udsigten til hurtige penge? Eller er det slet og ret af vanvid?

I Tågevals giver David Garmark og ni andre danske forfattere en flig af svaret på dette spørgsmål. De lader os blandt andet følge to ældre brødre på fisketur ved Roskilde Bugt, betjenten, der kaldes ind fra en hårdt tiltrængt ferie samt radioværten, hvis ugentlige udsendelse ikke går helt som planlagt.

Novellesamlingen er blevet til på baggrund af konkurrencen Døden har en årsag, hvor David Garmarks novelle Tågevals blev udvalgt som vinder blandt 41 andre på grund af sin originalitet, for sine uventede twists og for at være ganske hjerteskærende.

 

Sider: 173

En ørn fanger ikke fluer

ISBN-13-9788791589447

​

1958: Et geni fødes. Et geni, der som tiårig tryllebinder med sit flygel. Et geni, der bliver forrådt, kommer i dårligt selskab og i fængsel.

1977: Han forsvinder sporløst.

1997: Første del af et litterært mesterværk, der ændrer verden, udkommer. To bind følger.

2015: Journalisten Henrik Wagner opsporer det forsvundne og sky geni, der er i færd med at skrive sit Magnum Opus. Afslutningen til det banebrydende værk ’Verden tilhører os, der er tilbage’. Men mødet med manden bag mere end antyder spørgsmålet: om genialitet og vanvid er det samme. Geniet har nemlig en hårrejsende historie at fortælle.

 

sider: 71

 

 - "En vellykket, velskrevet og virkelig modbydelig historie, som fungerer fint i kortromans-formen, men som ogsÃ¥ sagtens vil kunne tÃ¥le at blive rullet ud i fuld roman længde."

                        Gyseren.dk

Det Fjerde Menneske

Kommer primo august 2016.

Det  fjerde menneske er første bind af en spændingsserie om problemløseren Ditlev Martins og den gruppe af højt specialiserede folk, der hjælper ham med at finde sandheden i en række højeksplosive sager rundt om i Europa.

En mand vågner i en kiste uden at huske hvorfor, eller hvem han er. Jagten starter på hans identitet og på at finde ud af, hvorfor nogen har prøvet at myrde ham. Og hvorfor de bliver ved.

 

Sandheden er langt mere hårrejsende end han kunne forestille sig.

 

Det går langsomt op for ham, at han har gjort noget, der potentielt kan udrydde menneskeheden. Noget, der har forbindelse til en ældgammel og grusom ondskab, der har gemt sig under Antarktis i millioner af år.

 

Sammen med en konspirationsteoretiker, en mikrobiolog, en hacker, en lejemorder og en palæopatolog, må han forsøge at finde frem til, og ødelægge denne trussel. Mens andre er ivrige efter at stoppe dem.

 

 

bottom of page